Ofte stillede spørgsmål

Hvad anbefaler man at preppe?

Som prepper er det vigtigt at have de rette forsyninger og udstyr til rådighed. Vigtigst er særligtlangtidsholdbar mad og væske, førstehjælpsudstyr, tæpper, lommelygter og nødradio, som kan køre uden strøm. Det er vigtigt, at du tilpasser dit nødberedskab og forsyninger til dit individuelle behov og situation.

Hvad skal man preppe til 3 dage?

Beredskabsstyrelsen anbefaler følgende:

1. Drikkevand: 3 liter per person dagligt.

2. Mad: Langtidsholdbare og nemme måltider til tre dage.

3. Medicin og førstehjælp: Førstehjælpskasse, nødvendig medicin og eventuelt jodtabletter for risikogrupper.

4. Hygiejne: Diverse hygiejneartikler

5. Varme: Sørg for at have tæpper, dyner og varmt tøj.

6. Andre fornødenheder: Fx lommelygte, batterier, tændstikker, stearinlys og et betalingskort.

7. Kommunikation: Hav en batteridrevet FM-radio parat for at modtage vigtige opdateringer.

Vi har lavet vores prepper kasse, så du nemt kan blive godt forberedt.

Hvilken mad er god til prepping?

Den bedste mad til prepping er langtidsholdbar, næringsrig og nem at opbevare. Dette inkluderer tørvarer som ris, pasta, bønner og havregryn, samt konserves, frysetørret mad og nødder.

Hvad betyder prepping på dansk?

Prepping er et begreb, der stammer fra det engelske ordprepared, som betyder "forberedt". På dansk bruges ordetpreppingom det at forberede sig på krisesituationer – fx naturkatastrofer, samfundskollaps eller længerevarende strømafbrydelser. Enprepperer en person, der aktivt forbereder sig på sådanne scenarier ved at opbygge et lager af mad, vand, værktøj og nødvendige fornødenheder for at kunne klare sig selvstændigt, hvis samfundets normale funktioner svigter.

Hvad skal man have i huset ved krig?

Hvis krisen rammer – og det værste sker – er det rart at vide, at man er forberedt. Så hvad skal man egentlig have i huset ved krig eller alvorlige nødsituationer?

Start med det mest basale: din nødvendige medicin og en god førstehjælpskasse. Du skal også kunne holde varmen, hvis strømmen ryger, så sørg for at have tæpper, soveposer, dyner og varmt tøj klar. Hygiejne er vigtigt – husk toiletpapir, vådservietter, bind, tamponer og eventuelt bleer, hvis du har små børn.

Derudover er det en god idé at have en powerbank, en lommelygte og masser af batterier. Og sidst men ikke mindst: fysiske betalingskort og kontanter – hvis nettet går ned, kan MobilePay ikke redde dig.